Dæk

Dæk-service og salg af dæk og fælge
Vejstrup Auto kan tilbyde det meste inden for dæk-service samt salg af dæk og fælge fra populære fabrikanter i alle størrelser. Inden for dækservice tilbyder vi lapning af alle dæk (knallert, bil, traktor, lastvogn), montering af lav profil på 18-19-20″ hjul på nyt Facom dækapparat (ingen skrammer!) samt afbalancering.

12419

Dækstørrelser
Dækstørrelser defineres af et antal forskellige tal og bogstaver. F.eks. udgøres dækstørrelse 185/60 R 14 82 H af de følgende informationer: 185 Dækbredden i mm 60 Højden på dækket i procent af dækkets bredde R Angiver dækkets konstruktionstype, her et radialdæk 14 Fælgens diameter i tommer 82 Belastningsevne H Hastighedskode.

02-01-2016 11-15-06

Hastighedskoder
Alle dæk bærer en hastighedskode i form af et bogstav. Koden angiver max hastigheden som dækket er konstrueret til. Tabellen herunder viser hvilken max hastighed der svarer til de enkelte hastighedskoder.

Hastighedskode symbol Maksimal hastighed km/t
N 140
P 150
Q 160
R 170
S 180
T 190
U 200
H 210
V 240
W 270
Y 300
ZR 240

I Tyskland og Danmark er det tilladt at køre med M+S dæk med en lavere hastighed end typegodkendelsen ellers foreskriver det, dog skal der i Tyskland køres med en mærkat der angiver max hastigheden.

Diverse Koder og mærkningeraf dæk

M&S udtrykker mudder og snedæk.

Dæktryk
Det er vigtigt at du checker dæktrykket jævnligt. De fleste biler har et klistermærke siddende i dørstolpen med anvisning af dæktryk for hhv. tom og fuld lastet bil (4/5 pers + baggage). Hvis du kører med for lavt eller for højt dæktryk, så slider du dine dæk unødigt hurtigt, og sikkerhedes forværres i form at nedsat bremseevne og styreegenskaber i sving.

image

Hvis du kører med lavprofil og brede dæk er det specielt vigtigt at du kører med korrekt dæktryk. Check altid dæktrykket når du skifter fra vinter- til sommerhjul og omvendt.

Lovens krav til min. dækmønster
Person- og varebiler skal have mindst 1,6 mm dækmønster overalt. Er bilen registreret efter den 1. april 1991, skal dækket også være forsynet med slidindikatorer. På køretøjer med en totalvægt på over 3.500 kg samt motorcykler skal dækmønsteret være mindst 1 mm. Uanset om du vælger sommer- eller vinterdæk, så er det især i vinterperioden vigtigt med en tilstrækkelig mønsterdybde.

image

Loven siger mindst 1,6mm, men til vinterbrug bør mønsterdybden være mindst 3 mm. Uanset om der er tale om sommer- eller vinterdæk bør du lægge vægt på dækkenes egenskaber på våd vej. Vi anbefaler at du altid har min. 3-4 mm dækmønster på dine dæk af sikkerhedsmæssige årsager – bl.a risiko for aquaplaning.

Vinterdæk
For at et dæk kan betegnes som vinterdæk, skal det være mærket med M+S (Mud + Snow, altså mudder og sne) på siden. Det er samtidig et lovkrav, at der skal sidde M+S mærkede dæk på alle fire hjul på en personbil. Man kan derfor ikke nøjes med at skifte et to eller tre hjul til M+S-typen (mudder og snedæk).

Et godt vinterdæk er lamel typen. Dækket er fremstillet af en gummiblanding, som bevarer sin smidighed ved lave temperaturer. Derudover er slidbanemønsteret opbygget af gummiblokke, der igen er opdelt i en række fine lameller. Det medfører, at slidbanens elementer bevæger sig i forhold til hinanden og derved gør dækket selvrensende. Det er meget vigtigt ved kørsel i vinterføre, da det gør det muligt at overføre flere styre- og bremsekræfter fra hjulene til vejen.

Når der skal anskaffes vinterdæk til bilen, er det en fordel samtidig at anskaffe et sæt ekstra fælge. Derved sparer man kostbar af- og påmontering samt afbalancering af dækkene hvert efterår og forår.

Dækbestemmelser i Danmark
Pigdæk Tilladt 01.11-15.04 (pigdæk skal monteres på alle hjul).
Vinterdæk er ej obligatorisk.
Snekæder er tilladt under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene.